V

LP1 Glade Bernere Chilli (Maggi)

Maggi flyttede ind hos os i januar 2014. Maggi er kuldsøster til Ginger og er efter Dendi og Zolo.

Pga. skilsmisse skulle Maggi have nyt hjem, og som opdrætter svigter man jo ikke sine børn.

Det hele var et meget underligt sammentræf, idet Maggi's tidligere ejer henvendte sig til mig kort tid før vi mistede Ginger.

Så det endte med, at Maggi flyttede hjem igen, og det har vi ikke et øjeblik fortrudt.
Hun er faldet så fint ind i flokken her. De første 14 dage var hun meget stille og forsagt, og passede hele tiden på ikke at gøre noget forkert, men som dagene går vokser og vokser hendes selvtillid, og nu er hun bare faldet til som om hun har været her altid.

Maggi er en helt utrolig kærlig hund, som bare er så kælen. Hun ligner sin mor helt ufattelig meget, så selv vi tager fejl af dem engang imellem. Maggi har ikke som de andre hunde dyrket lydighed på samme plan, men det gør hende jo ikke mindre dejligt. Hun er velopdragen og kommer når man kalder, og hvad mere kan man forlange. Vi har ikke et øjeblik fortrudt, at vi valgte at tage Maggi hjem igen. Som tiden er gået, kan vi fornemme, at Dendi også ved at det er hendes barn, da hun er begyndt at vaske Maggi på samme måde som hun gjorde ved Ginger. Det er så dejligt at se på.

Det er ikke planen, at Maggi skal ud og dyrke konkurrence lydighed som de andre, men hvem ved, hvis hun synes det er sjovt at træne, så kan det da godt være, vi forsøger os med en rally prøve. Det vil kun tiden vise.

Velkommen hjem skønne dejlige Maggi, vi glæder os til alle de dejlige oplevelser og år vi skal have sammen med dig.

Opdateret den 08.03.2015